Vi var 3 kæmpere der stillede op fra Mikenta. Peter Jessen (-63,5 kg.), Pernille Schjønning (-60 kg.) og mig selv (-71 kg.).
Jeg var bagerst i køen til lodtrækningen og skulle kæmpe 3 kampe for at tage sejren hjem. Den første kamp gik godt. Min modstander gjorde det godt, men jeg havde rimelig styr på ham i hele kampen og fik lavet de point der skulle til for at tage sejren hjem.
Derefter skulle Peter Jessen i ringen og rev en sikker sejr i hus som kvalificerede ham til Finalen.

Jeg kæmpede den anden kamp mod en Svensker. Han var lidt mere aggressiv, men jeg fandt moment og prøvede at slutte kampen før tid. Det lykkedes ikke, men gik stadig videre til Finalen. Finalekampen udgik da min modstander trak sig fra kampen pga nogle problemer med ryggen og jeg kunne derfor tage pokalen med hjem uden yderligere kamp.
Peter Jessen kæmpede i finalen mod en hård og vedholden modstander og måtte se sig slået på point.
God oplevelse i ringen og til stævnet generelt.
Tak for god coaching og hjælp af Steffen Weise, Oliver Simonsen og Marcus Ulsing - Og til resten af flokken der var mødt op!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar