Pædagogik, kampsport og velfærdssamfundets ressourcer

KU

Pædagogik

Jeg er for nyligt blevet optaget på Københavns Universitet, hvor jeg har fået æren af, at

læse om emner som: opdragelse, uddannelse og undevisning med afsæt i logierne: filosofi, psykologi, antropologi og sociologi. Med andre ord, skal jeg de næste 3 år, beskæftige mig med faget, pædagogik.

Det ser jeg frem til, og i den forbindelse, er jeg begyndt at forberede mig ved at læse lidt om faget og studiet. I denne forberedelse er jeg faldet over et begreb og en teori, der fik mig til at spekulere lidt:

Inklusiv pædagogik 

Inklusion

defineres umiddelbart af Wikipedia således: “Inklusiv pædagogik eller inklusionspædagogik er en tilgang til pædagogik, hvis grundlæggende princip er mangfoldighed i uddannelse og opdragelse”…. ”Inklusion er en overordnet politisk vision om et samfund, hvor alle har lige muligheder for at deltage i samfundets demokratiske processer og lige adgang til velfærdssamfundets ressourcer” …. Hornørdordene fortsætter med…. “Målet er at alle børn og unge skal ses, anerkendes og værdsættes som de unikke personer de er, og dermed sikres en faglig, personlig og en social udvikling”.

Modsat eksklusion

Eksklusion

I det rosenrøde skær af den inklusive pædagogik, får jeg også defineret det modsatte af inklusion, som eksklusion. Dette defineres: “Udelukkelse fra fællesskabet” …. “Om at udelukke eller holde nogen ude”.

Der forklares meget mere online, hvis nogen skulle have lyst at læse mere… om den inklusive pædagogik, som er en del af den anderkendte pædagogik…. som det aktuelle politiske samfund, bredt, er tilhænger af… Og alle de fine ord og hensigter... Som... lyder virkelig.... gode.., næsten, utopiske.. Næsten..

Spekulering og thaiboksning

Og så er det jeg begynder at spekulere, og spørger mig selv om: ”Hvorfor fanden er der ikke nogle af de danske thaibokseudøvere, jeg har stiftet bekendtskab med de sidste par år, der får tilbudt den lige adgang til velfærdssamfundets ressourcer?”

Umiddelbart opfylder de kravene, specielt et par stykker, i allerhøjeste grad, med 12 tal og alt hvad man kan mærkes med. Noget må være gået galt I fordelingen af statens idrætsstøtte, som er øremærket DIF, DGI, DFIF samt Team Danmark... Det forlyder at andre kampsports-udøvere og -grene har fået fat I støtten… Hvorfor er vi ekskluderede fra ressourcerne? Måske de mere konventionelle sportsgrene med international “klang” har fået tildelt støtten? Måske fordi at sporten ikke har udsigt til at blive en del af olympiaderne? Måske pga. en masse andre dårlige undskyldninger og bureaukrati? Måske fordi døren ikke er banket hårdt nok ind?