Politik og Poesi

Sandhedens Have

Uduelig, falsk, fuld af vrøvl!
En tyran, sorg-mager, livsfortærende!
Han truer dig med fængsel eller med smerte
og behandlet dig som ingen hund ville behandle en mand.
Han er ond, ond, skønt han ved hvad der er godt;
Han er en hund, hund, skønt han leder flokken.
Han sidder der, koldt fordybet i bøger,
du skælver, ængstelig for hans sofist-tricks ...


"Sana´i revsede ligeledes de ambitiøse lærde som søger guld, samtidig med at de giver sig ud for at være dervisher*.


Politikere**, med hjertet fokuseret på den gode jord
kan ikke leve op til fornuftens, lovens og troens hjerte ...
Gnidningernes ophav savner viden,
deres tunger er smurte, deres fromhed forsulten.
Fulde af energi og tid til overs, alle blottet for lys
Snart er alt smerte og tab, snart er alt løgn ...
Udsteder love***, anråber om alle mænds blod
drevet af ondskab, uvidenhed og grådighed ...
Alle er de fulde af ord og tømt for kendsgerninger
Alle ligskændere, uhyrlige skikkelser i øde ørkner
Deres tale stormer af sted som utøjlede kameler
Som strudsen, alle forbrugere af ild ...
I fjendskab, forræderi, bedrag
Dybere ned i helvedes svælg end djævelen
Sidder på faderløse børns ejendom som deres egen
lever af børns og enkers rigdom,
Indånder intet pust af fromheds duft
Knastøre som potteskår uden vand ...
Alle lader sig bestikke og nedfælder regler,
Alle simple og lastbebyrdede som æslet


*Dervisher; En religiøs/politisk/kunstnerisk person, medlem af et broderskab der proklamere sig ved at have en sandhed).
** Her "Politikere", originalt: "Ejendomsmæglere"
*** Her "love", originalt: "Fatwaer"


Skrevet af

Hakim Abul-Majd Majdūd ibn Ādam Sanā'ī Ghaznav

- eller حکیم ابوالمجد مجدود ‌بن آدم سنایی غزنو , også kendt som bare Sana´i eller Sanayee

var en poet fra Ghazni der i dag er en del af Afghanistan. Han levede indtil 1131 i et område hvor der på daværende tidspunkt har været en Islamisk verdensanskuelse, men hvor området tidligere har været påvirket af hinduisme og buddhisme.

Det siges at Sana´i støtter et menneskesyn hvor han mener at lyst, grådighed og følelsesmæssige overdrivelser står i vejen for en "virkelig humanisme" og "guddommelig viden". Jeg læser ham, og også Rumi, som "religiøse liberalister", som mange i aktuelle politikere kunne få noget ud af.