søndag den 7. oktober 2012

At leve med, eller dø af, angst. - Dødsangst


Libido


Freud snakker om et begreb han kalder “libido”. En livskraft som vi er drevet af. Libido er forbundet med eros, livets og kærlighedens kraft, sat i forbindelse med den antagelse, at vi søger mod lyst.. Lystprincippet... Men, vores livsfdrift har en anden side... En mere destruktiv side. For det er en kendsgerning at målet for livet er noget helt andet:

“The goal of all life is death.” Citat, Sigmund Freud.


Brevet om målet

Brevet til dig,om flugten,fra - og til - døden.

Jeg kom til at tænke på dig.. Igen...
Jeg har lovet mig selv at gribe inspirationen når den kommer til mig.. Den kommer til mig fra oven, som om, den måske kommer fra dig.

Det er fordi, at jeg i lang tid har villet fortælle dig noget, og som det oftest er med disse ting, får man ikke sagt dem, og så pludselig er det for sent at sige noget.

For det første må du undskylde... Jeg forsøgte at flygte fra dig til sidst... Jeg forsøger ikke at tænke for meget over hvad jeg skriver til dig nu, men bare at skrive det der falder mig ind... Sådan gjorde vi også for det meste... Gjorde hvad der faldt os ind.. Men.. Ja.. Jeg forsøgte at flygte fra dig til sidst.. Det var vi også gode til.. At flygte..

Du har aldrig siddet på nogen piedestal min ven. Aldrig.. Fra starten af, har du kunne se på piedestalen og på de selvfede mennesker som sidder på dem... Du har også kunne se, at det ikke har været så svært at rive dem ned.. Ned til dig, der hvor du var...

Lige nu kom inspirationen til mig.. Jeg sad og hørte Pede B.. Tror ikke du kender ham.. Han skriver nogle tekster der får mig til at tænke en del på dig og på de ting vi lavede...
Pas godt på dig selv, ene og forladt..

Vi drømte meget.. Er du sindssyg hvor vi drømte.. Vi flygtede og drømte.. Nogle gange flygtede vi så meget at vi troede på at drømmen var virkelighed.. Men den virkelige virkelighed var nok, som du sikkert er helt overbevist om fra dit overblik nu, at vi aldrig rigtig flyttede os.. Vi flygtede med 200 km/t, men blev altid på det samme sted.. Vi hoppede op, flere hundrede meter op i luften, og alle klappede, men vi landede altid på det samme sted, selvom vi virkelig troede at vi havde flyttet os.

Jeg forsøger at flytte mig virkeligt nu.. Det gør jeg i mens at jeg tænker på dig.. Jeg ved ikke om vejen jeg vælger at gå er rigtig.. Det går også dårligt på nogle punkter.. Efter dig, har jeg ikke kunnet holde sammen på noget fra den tid mere... Og det er for det gode, men du ved.. Jeg savner…. Brødrene… Venskabet, sammenholdet.. Men jeg var nødt til at splitte op.. Du havde suget min energi... Fuldstændig...

Og det er løgn.. Du ved det selv.. Vi lyver så meget... Specielt for os selv.. Jeg var der ikke nok.. Overhovedet... Men! I mit hoved var jeg der hele tiden.. Jeg sad uden foran den kæmpe grå bygning og ventede i et par timer.. Røg et par joints, og ventede lidt mere... Inden jeg kom op til dig og prædikede om håb.. Du ved, flere løgne.. Men vi havde brug for dem.. Men stadig.. Jeg kunne have snakket med dig om virkeligheden i stedet, så havde jeg ik’ haft behov for at skrive det til dig nu... Men det gjorde jeg.. Og efter.. Sad jeg med vores ven, du ved, ham du bedst kunne lide... Ham der var der mest, udover din bror selvfølgelig, selvom han selvfølgelig heller ikke var der nok.. Hvordan kan man være der nok for dig.. Vi røg flere joints, og snakkede om tingene, om dig, om skrøbelighed, håb, odds og pis og lort... Angstprægede bedøvede stoddere, som sad og hoppede højt igen, men landede hårdere...

Jeg er ked af det... Men det var en lettelse... Du var jo for fucking sindssyg.. Tænk at kæmpe i 6 dage.. Hvad du fucking kan med din psyke..! Altså.. Det var jo tydeligt, din krop havde taget båden.. Men din psyke sad fast... Den hoppede på i mens jeg var ude for at købe en P billet.. Du ved.. Jeg var fucking nærig.. Eller.. Jeg havde bare ikke regnet med at du fucking blev ved med at kæmpe... Men du ved sikkert også.. At vi alle syntes at du er for sej.. Du havde sikkert noget at bevise.. Eller.. Måske.. Det vil jeg gerne tro.. Men det var nok også pga. angst.. Frygt, for at krydse.. Jeg forstår det godt.. Det var jo for vanvittigt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar