mandag den 5. marts 2012

Udviklingshæmmet træning!

Osa og jeg giver den gas i ringen!
De sidste 8 uger har jeg været med til at træne nogle udviklingshæmmede unge fra Albertslund i Mikenta. Vi har trænet motorik, kondition og koncentration. Nogle af de unge har endda prøvet kræfter med nogle "rigtige" slag og spark.

Det har været en rigtig god oplevelse for mig, at finde ud af, hvad jeg også kan bruge min træning til.

Jeg opdagede, da jeg gik i gang med forløbet, at mange af de unge er blevet vandt til at stoppe når de ikke gidder mere. Det har de mulighed for ved at gemme sig bag deres handicap eller problem. Jeg fandt også ud af, syntes jeg, at det ofte er "spil for galleriet". Hvis jeg ikke ville tage et nej for et svar begyndte de altid igen og sluttede af med endnu mere energi end da de startede ud.

Jeg tror at vi i samfundet kan have tendens til at pakke handikappede mennesker ind. Uden at have vildt meget forstand på den praktiske pædagogik og på hvad man gør idag i praksis, så tror jeg mere på at piske disse mennesker lidt mere til at udvikle sig, end at pakke dem ind. Forløsningen efter timen, når de var færdige med vores træning, var tydeligt. De var meget glade, selvom det havde været hårdt.

I hvertfald var programmet rigtig givende for mig, og er sikker på at langt de fleste af de unge har fået rigtig meget ud af det.

Det kunne være rigtig godt hvis det var muligt for mig at arbejde mere intensivt, "1on1", med nogle få af de unge. På den måde ville jeg kunne give dem meget mere og udvikle deres motorik og psyke mere. Samtidig ville de få mere ud af det. Selvom jeg havde 20 mennesker hver gang, er jeg dog sikker på at det gav alle noget med hjem.

Der er skrevet en artikel om dette i albertslundposten og du kan læse den ved at trykke på linket.
Artikel om programmet i Albertslundposten

Ingen kommentarer:

Send en kommentar