søndag den 4. marts 2012

"Må læses" - især for kæmpere!

Herunder er der nogle eksempler på nogle bøger til
kæmperens bogreol! Selvom du ikke skulle være
kæmper lover jeg dig for, at du alligevel kan få noget
givende ud af at læse bøgerne.



Et liv på kanten
Dansk elite kriger, eller nærmere betegnet jæger. Jeg er blevet meget begejstret for B.S Christiansens bog efter at have læst den og er overrasket over hans til tider "zen agtige" tilgang til verden og selvet. Selvom han i allerhøjeste grad er dansker med stort D - men det passer også til et af hans kodeks i bogen: "Du har hvad du har". Du kan læse hans bog for at få træningsinput og få meget ud af hans tilgang til det psykologiske aspekt ved præstationer af enhver art. Han runder mange emner; lige fra børneopdragelse til samfundets stillingstagen til tortur. Hans erfaringer og fortællinger i forhold til handling og konsekvens har været en openminder for mig. Han er praktiker og troværdig, og det gør bogen endnu bedre.

Iliaden
Bent Hallers genfortælling af Homers klassiske helteepos, som her vækker en af de første nedskrevne græske historier til live igen, med det store slag mellem guder og mennesker. Primært handler bogen om slaget ved Troja, som ender med den Trojanske Hest og indtagningen af byen. Akilleus er en af de mange hovedpersoner og er en af grundene til at det er på kæmperens bogreol at bogen blandt andet høre sig til. Han opgiver hans trygge omgivelser og forventninger om et tryghedspræget og evigt liv som halvgud, til fordel for at kæmpe og dermed riskere at dø. Dette gør han ikke for en egentlig højere sag, men for ham selv og hans følge.

The Book Of Five Rings
Miyamoto Mushashi har skrevet denne bog i 1643, som 60 årige. Han er en af Japans største krigere af hans tid og kommer fra fattige kår, hvilket ikke altid har været normalt for folk af denne profession i Japan. Han er praktiker og fortællingen bæger præg deraf. Hans perspektiveren om hans kampkunst og profession, og om hvordan han opnår sejr, kan bruges i hvilken som helst andet håndværk, kunstform eller gøremål. Bogen er en lang metafor for livet og jeg kan stærkt andbefale at du begiver dig ind i hans tanker. Den er anderledes at læse, da han skriver fra en helt anden kultur og tidsånd. Du vil ikke fortryde at læse den og den er bestemt værd at kæmpe sig igennem, også selvom du gør det i små ryk.
Et uddrag af første side får du her:
"I have set my mind on the sciense of martial arts since my youth long ago. I was thirteen years old when I had my first duel. On that occasion I won over my opponent, a martial artist named Arima Kihei of the New School of Accuacy. At sixteen years of age I beat a powerful martial artist called Akiyama of Tajima province. When I was twenty-one, I went to the capital city and met martial artist from all over the country. Although I engaged in numerous duels, never did I fail to attain Victory."

Du må have god læselyst!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar