mandag den 20. februar 2012

Restaurant Spontan

Udsigten ved det Maritime Ungdomshus

Tiden gå hurtigt når jeg holder mig beskæftiget.. Så jeg følger op og går lidt tilbage i tiden.. Jeg vil fortælle, næsten ultrakort, om projekt Restaurant Spontan, som jeg sjovt nok, spontant har fundet på...



Ideén har dog ligget og dulmet, og det er et resultat af at vi, dem der tænkes at skulle blive en del af projektet og dem der allerede er, ikke har særlig mange penge, men til gengæld har en masse evner..

Restaurant Spontan konceptet, eller det koncept, der ligesåstille udvikler sig i og med at vi får  tænkt mere over detaljerne, lydder på nuværende tidspunkt således;
"Restauranten" kan opstå på hvilket som helst tidspunkt, uden et krav for nogen tidshorisont. Den kan opstå hvor som helst der er mulighed for at lave mad, på et hvilket som helst tidspunkt og med en hvilken som helst menu, den pågældene kok, har lyst til at lave. Det er kokkens egne præmisser der er i højsæde.

Kokken i aktion ved grillen.
Der er ingen synderlige krav til gæsterne bortset fra, at de, af hensyn til ovenstående, vil være nødsaget til at lade deres kræsenhed hænge derhjemme og åbne deres sind for en madoplevelse der ikke er defineret på forhånd. (Som sidebemærkning syntes jeg dette er et fedt aspekt ved konceptet, da mad for nogle, er meget angstpræget. Mange mennesker, finder tryghed ved at være sikker på at de ved præcis hvad de skal spise. Her er en mulighed for at udfordre sig selv hvis man er en af disse).

Priserne vil være op til kokken at bestemme i og med at han skal have råvarene og andre udgifter ind, ligeledes skal "Spontan kontoret dække leje af lokaler osv.", men det er understreget, at arrangementerne ikke skal give et stort afkast. Det er ikke forretningen, men oplevelsen, hyggen og den eksperimenterende madlavning der er i fokus.
...og i åbent køkken.

"Restauranten" kan også foregå som samarbejde med en udstilling, en musikalsk oplevelse, eller et andet event eller arrangement.

Debutmenuen til Restaurant Spontan, som Magnus Lykke Houvenaeghel udtænkte og udførte, så ud således:


Cremet suppe på høns og kokosmælk, en krydret hønsehakkebøf, ingefærsynet kål og råmarineret mangosalat med frisk koriander.

Grillet Grambogård svin, fennikelsalat med æbler, kørvel, hjemmespeget sprød skinke, butternutsquash, rucola, persille, rå hvidløg, græskarkerner, grillet polenta med hakket persille og trøffelolie og en estragon-emulsion.

Chokoladeganache, syltede kirsebær og kørvelmarengs. Til desserten bliver der serveret et glas kirsebærvin fra Frederiksdal Gods fra 2009.


Spontan råhygge!
Alle skrev sig på vores mailingliste og alle var tilfredse med selskabet, en success! Men det næsten også en selvfølge med Magnus bag roret!

Glæder mig til vi spontant går i krig igen!







Ingen kommentarer:

Send en kommentar